Om musik og tekster

birke 3
Sange fra taget startede som et albumprojekt med sangskriver Niels Ørts Ottosen og mandolinspiller George Sorenson. De fik hjælp af bl.a. Rune Kofoed (Afenginn) og Mathias Gregersen (The Boy That Got Away) Nini Julia Bang (Teatr ZAR m.fl.) og Peter Smith (Storskrald) Nu er Jacob Klitgaard den nye mand på kontrabas. Sange fra Taget er sidenhen blevet det navn vi lystrer som gruppe.
Musikken gensplejser nordisk og irsk folketone med inspiration fra folkeviser, gypsy jazz og amerikansk folk. Musikken søger at skabe en hybrid mellem den instrumentale åbenhed og visemusikkens historiefortælling – inspireret af blandt andre Søren Kragh-Jacobsen, Cornelis Vreeswijk og Paul Simon. De danske tekster sætter ord på eventyrlysten og angsten og viljen til at se verden og hinanden uden tågeslør. Hent teksterne via dette hyperlink.